BevidsthedsTræning er det forskerne kalder »selv-guidet«. Dette betyder, at efter kursus har deltagerene teknikker, som kan bruges til at håndtere små og store opgaver og udfordringer i hverdagen. Teknikkerne kan blandt andet bruges til at arbejde med personlige mål, håndtere og regulere følelser, der ligger bag negative oplevelser, eller for at få bedre relationer til andre mennesker. De kan bruges hjemme i egen stue, uden behov for vejledning. Velikova og Nordtug (2017) trækker et velkendt eksempel frem, på det at opleve irritation over en kollega. Teknikkerne kan bruges til at ændre følelsen knyttet til irritation over en kollega, sådan at man går fra en tilstand præget af irritation og misnøje, til mere ro, fokus og koncentration. Det er med andre ord et lovende værktøj for at fremme evnen til omstilling, problemløsning og samarbejde i samfundet. Udfordringen er at sætte tiltag ind der hvor tiltagene giver bedst effekt.

En række studier viser, at det giver bedst effekt at sætte tiltag ind på de arenaer hvor mennesker normalt færdes (Sundhedsdirektoratet, 2014; Holte, 2016). Der er også enighed om, at social støtte, erfaring af mestring og en oplevelse af at kunne håndtere hverdagens opgaver og udfordringer fremmer god psykisk sundhed og livskvalitet (Helsedirektoratet, 2014). Derfor er det et vigtigt point at lægge tilrette for at mennesker oplever social støtte og mestring i vuggestue, børnehave, skole, studiested, arbejdsliv og familieliv.

Uddannelse

Der er mange risikofaktorer for udvikling af psykiske lidelser, udenforskab og isolation. Nogle af dem er vanskeligheder på skolen, mobning, familieforhold, mishandling, overgreb, fattigdom. Holte (2016) henviser til at vuggestuer, børnehaver og skoler er vores vigtigste arenaer for at sætte tiltag ind før sygdom opstår.

En af grundene til, at vuggestuer, børnehaver og skoler er så vigtige, er, at dette er en unik arena for at give mennesker det de har behov for for at udvikle god sundhed; nemlig social støtte, erfaring af mestring og strategier for at håndtere livets opgaver og udfordringer. Vuggestuer, børnehaver og skoler er særligt vigtige for dem, der står i fare for at falde ud af samfundet på forskellige måder. Vi ved i dag at tidlige erfaringer fra barndommen er af stor betydning for hvilken retning livet tager (Getz, Kirkengen og Ulvestad, 2011). Nyere kundskab fra forskellige discipliner og fagområder viser, at hjernen og hele vores nervesystem formes af erfaringer, og at voldsomme erfaringer fra bardommen sætter hjernen i overlevelsestilstand. En hjerne, der er i overlevelsestilstand, sender stress-signaler til resten af kroppen, noget der igen påvirker immunsystemet og vores fysiske helbred. I tillæg vil en hjerne, der er i overlevelsesstand, have det sværere med at regulere følelser og adfærd (Nordanger og Braarud, 2014), hvilket giver større risiko for at falde udenfor i samfundet (Getz etal, 2011).

Der er to tiltag, der er særlig effektive at sætte ind i vuggestue, børnehave og skole. Det ene er at styrke de voksnes samspilskompetence, da kvaliteten på samspillet mellem voksne og børn er den vigtigste faktor for børn og unges læring og udvikling (Skaalvik og Federici, 2013 og Nordahl 2014). Det andet er at lære børn og unge sammenhængen mellem følelser, tanker og handlinger, samt give træning i at håndtere livets opgaver og udfordringer (Holte, 2016).

Vores fokus er primært på voksnes holdninger og væremåder i møde med børn og unge. Derefter et fokus på hvordan give børn og unge «kundskab om livet», og teknikker for at håndtere livets opgaver og udfordringer. Når vi har dette fokus, i nævnt rækkefølge, vil det fremme et godt psykosocialt miljø, præget af gode relationer, samarbejde og helhedstankegang.

God samspilskompetence handler om, at kunne møde forældre, kolleger, barn og unge på en god måde. Dette forudsætter god forståelse for andre menneskers følelser og forskellige sociale situationer (Skaalvik og Federici, 2013). Forskning på BevidsthedsTræning viser, at denne forståelse fremmes efter kursus (Velikova og Nordtug, 2018). God samspilskompetence handler også om at vide, hvad der skal gøres, når ingen teori eller metode giver klare svar. Forskningen på BevidsthedsTræning viser også, at vi styrker vores intuition, kreativitet, årvågenhed og empati (Velikova og Nordtug, 2018). Ressourcer, der gør, at vi lettere vil kunne improvisere gode løsninger i den til enhver tid unikke praksissituation, så vi kan tilrettelægge for social støtte og gode erfaringer i at kunne mestre.

Det er også vigtigt at nævne, at selvregulering er grundlaget for god læring, en egenskab som også har stor betydning for, hvor godt man klarer sig gennem livet. Både når det kommer til uddannelse, økonomi, risiko for kriminalitet og udvikling af helbredsproblemer. Men selvregulering er ikke noget, der kommer af sig selv. Børn lærer selvregulering af voksne, der selv er gode til det (Størksen, i.d.). En hovedkonklusion i forskningen på BevidsthedsTræning er, at træningen styrker vores evne til selvregulering (Velikova og Nordtug, 2018).

Det, at kunne regulere følelser, arbejde struktureret og koncentreret samt skabe trygge sociale tilknytninger er identificeret som det vigtigste, vi kan gøre for at fremme god psykisk sundhed og livsmestring hos børn og unge. Der efterspørges derfor en intervention, der opfylder disse krav, og forskningen viser at det gør BevidsthedsTræning (Velikova, et al., 2017: Velikova og Nordtug, 2018).

Arbejdsliv

Angst og depression er blandt de mest almindelige årsager til sygefravær. Dette er smertefuldt for det enkelte individ, samtidig som det giver store økonomiske konsekvenser for samfundet (Folkehelseinstituttet, Norge 2012). Det at kunne forebygge angst og depression før det udvikler sig til sygdom og fravær, vil derfor kunne give store besparelser for arbejdspladsen og samfundet. Som nævnt viser forskning, at BevidsthedsTræning er et lovende værktøj til at gøre dette (Velikova og Nordtug, 2018).

BevidsthedsTræning har betydning for håndering af hverdagens små og store opgaver og udfordringer. For eksempel, når vi vi skal arbejde med at nå vores mål, eller vi oplever at blive irriteret på en kollega på arbejdspladsen. Det faktum at deltagerene har to teknikker, der kan tilpasses den situation de er i, uden vejledning gør, at BevidsthedsTræning er vurderet som gunstig for at forstærke samarbejde og effektivitet på arbejdspladsen (Jensen, 2017).

Hjernesundhed og sundhedstjenester

Hjernesundhed er et relativt nyt begreb. Hjernesundhed handler om sundhedstilstanden knyttet til funktioner, sygdomme, skader og tilstande i hjernen. Disse omfatter Alzheimer, demens, posttraumatiske stresslidelser, depression, angst opmærksomhedsproblemer og adfærdsproblemer – simpelthen alt der foregår i hovedet (Sundheds- og omsorgsdepartementet, 2017).

Fælles for hjernesygdomme er, at de forårsager store tab i kognitive funktioner og kan forårsage ændringer i personlighed. Sundhedssektoren mangler kompetence når det gælder psykosocial og kognitiv rehabilitering efter sygdom (ibid). Når det gælder sidstnævnte (styrke kognitive funktioner) bliver BevidsthedsTræning vurderet som et lovende værktøj i behandling af hjernesygdomme, når den integreres som en del af behandlingsplanen (Velikova og Nordtug, 2018).