En livsændrende filosofi

På denne side beskriver jeg essensen af min ændringsfilosofi. Jeg bruger sommerfuglens forvandling fra larve til sommerfugl som en metafor for menneskets mulighed til en dyb og varig indre forandring.

Mange mennesker finder det lettere at forstå en metafor (et sprogligt billede), der beskriver en proces og en udvikling, end mere abstrakte, teoretiske begreber. Det gælder også for mig.

I mit arbejde med at udvikle DB-System® har jeg blandt andet brugt et isbjerg, en magnet og en luftballon. De beskriver på forskellige måder bevidsthedens udvikling, vores mentale struktur og hvordan vi fungerer som mennesker.

Sommerfuglen som symbol

Jeg bruger ofte sommerfuglens forvandling fra larve til sommerfugl som en metafor for den udvikling, vi mennesker må gå igennem for at gøre en ende på vores lidelser og skabe en dybtgående forandring i vores liv.

Jeg bruger også sommerfuglen i mit arbejde med mental sundhed og forløsning af alvorlige hændelser og traumer, til at beskrive de bevidste og ubevidste mentale processer, tanker og følelser, der fører til varig adfærdsændring. Derudover viser metaforen os også, at uanset hvor meget vi ønsker at hjælpe mennesker med at se deres ressourcer og værdier, må de selv gå igennem en dybere erkendelse for at kunne se dem.

Igennem tiderne er sommerfuglen ofte blevet brugt som et symbol på håb, frihed og forvandling. Forvandling kan også kaldes en metamorfose, som Charles Darwin kaldte det, da han talte om at formernes forvandling er en del af al udvikling. Et eksempel på dette findes blandt andet hos sommerfugle, og det er en af grundene til, at jeg bruger det som en metafor for forvandling. Her ligger svaret, som mange har set, men som de ikke har været i stand til at sammensætte til et nyt system.

Evolutionens påvirkning – fra mikro til makro

Lad os gå tilbage til Darwin for at se, hvordan vi bevidst kan påvirke vores evolution. I biologien betegnes evolution enten som en ændring i en populations genetiske sammensætning, altså. mikroevolution, eller som udviklingen af nye typer levende organismer, for eksempel arter eller slægter over tid, altså makroevolution.

Makroevolutionære processer kan i stor grad forstås som summen af mikroevolutionære hændelser over tid, altså summen af de ændringer, der sker i mikro, inde i hvert enkelt individ. Hvert individ er som en lille verden, og afspejler det store univers. Når vi laver ændringer på mikroniveau (i vores indre – inde i os selv), kan du og jeg, gennem vores individuelle valg, bevidst give et bidrag til hvad type evolution og udvikling, vi ønsker at se, også i den ydre verden, vi er en del af (makro).

Alt er i konstant udvikling, og vi er både påvirkes og påvirker. Mange af os har en tendens til at blive alt for modtagelige for ydre påvirkninger uden at i nogen særlig grad udnytte de evner og ressourcer til indre transformation, der ligger latent i os.

Min egen erfaring er, at vi gennem bevidste valg og at arbejde med vores indre har en stor evne til at påvirke både vores egne liv og de ydre sammenhænge, vi er en del af. Vi kan kalde det en ændring, der begynder på mikroniveau og til sidst genspejler sig på makroniveau. Vi ændrer og udvikler os ved at omforme eller omdanne det, vi har lært. I DB-System® kalder jeg dette en omskabelse. Vi må gå til det inderste i mikro, hvor formenes form kan ændres, for at være med til at påvirke vores evolution.

Metamorfose, resiliens og transformation af det, vi har lært

Udviklingen fra larve til sommerfugl er en af de mest anvendte metaforer for den modstandskraft (resiliens), der findes i mennesket. Sommerfuglen går igennem et larvestadium (barn) og et puppestadium (ungdom), før den bliver til en sommerfugl (voksen).

Inde i puppen nedbrydes alle larvens organer og genopbygges til et helt nyt og anderledes individ – en sommerfugl.

Den romerske digter Publius Ovidius Naso skrev bogen Metamorfoser og betragtes som en af de mest betydningsfulde forfattere i verdenslitteraturens historie. Han skrev blandt andet, at menneskets historie er underlagt forvandlingens kraft. I biologien er metamorfose en dybtgående indre og ydre fysisk forandring, som individer går igennem i løbet af en begrænset periode i deres liv. Det er i puppestadiet, at sommerfuglens metamorfose finder sted – det vil sige den omdannelse, der er nødvendig for en fuldstændig forvandling i mikro, som kan afspejles i makro og i vores liv.

Vores iboende modstandskraft (resiliens) kan hjælpe os igennem denne fase. Spørgsmålet er nu, hvordan du og jeg bevidst kan nå det inderste mikroniveau for at gennemføre den nødvendige transformation – altså omforme/omdanne det, vi har lært.

En livsændrende filosofi – metamorfose overført til mennesket

For at skabe en systematisk tilgang for at opnå dette, bliver vi nødt til at være villige til at arbejde tværfagligt. Psykologi, filosofi og biologi er eksempler på fagområder, der har hjulpet mig til at forstå, hvordan vi kan nå frem til nye metoder inden for menneskelig ændring og vækst.

I 1986 havde jeg en nærdødsoplevelse. Oplevelsen var både skræmmende og fascinerende og blev et vendepunkt for mig. Det blev umuligt at ikke tage hensyn til det, jeg havde oplevet, og den indsigt, jeg havde fået. Heldigvis var jeg i stand til at tage kampen med livet op, og det var her, min rejse mod at leve livet på en ny måde begyndte.

Uden hjælp fra andre, og med egen indsats, arbejde jeg mig frem til en metode, der gjorde det muligt for mig at stå på i egen kraft/styrke, omdanne ubevidste strukturer på mikroniveau og se resultater på makroniveau – i mit fysiske, bevidste hverdagsliv. Med denne metode reddede jeg mit eget liv. Efter en rejse på 24 år var jeg endelig i stand til at sammensætte det til et system, der kan skabe de samme resultater for hvert enkelt individ.

DB-System® er en speciel form for hjernetræning, der gør at vi kommer til mikroniveauet – hvor vi opnår omdannelse for varig ændring. I de publicerede videnskabelige artikler, kaldes træningen »positiv selv-ledet imaginær træning«. Den består af to enkle selvhjælpsteknikker, hvor du leder dig selv gennem disse forandringer ved hjælp af Selv-ledet Imaginær Meditation (SIM).

En tværfaglig forvandlingsvej

Indtil nu har vi troet, at sommerfugle opstod for 40 til 50 millioner år siden. Nyere opdagelser tyder på, at de er flere millioner år ældre. Sommerfugle har eksisteret gennem hele menneskets historie, og vi kan lære af den proces, de går igennem.

Nu er det op til os at ville være med på en ny form for transformation, hvor vi arbejder tværfagligt og tager i brug eksisterende viden med indsigten vi får, ved at følge den nye forvandlingens vej.

At gå igennem sin egen proces

Tidligere var jeg et menneske, der var alt for ivrig efter at hjælpe, coache og vise andre vejen. Så forstod jeg, at jeg kunne forstyrre deres individuelle proces, hvis jeg blev for ivrig og retningsgivende. Igen kan vi bruge sommerfuglen som metafor – den dør, hvis du prøver at hjælpe den igennem puppestadiet.

Mange af os har et ønske om at hjælpe og løfte andre mennesker. Selvom vores intentioner oftest er gode, er vi ikke altid genuint støttende. Vi kan give andre mennesker værktøjer, men alle må kæmpe deres egen kamp. Vi kan løfte dem, men vi kan ikke fortælle andre, hvad de skal gøre, eller hvor de skal hen. Alle må erfare og gå igennem deres egen proces.

Vi skal fremdeles hjælpe hinanden og give råd, vejledning og teknikker. Samtidig må vi forstå, at et vigtigt aspekt af at hjælpe også er at give folk mulighed for at kæmpe sig igennem puppestadiet på deres egen unikke måde for at opnå en total transformation.

Fra individ til samfund

Det at gøre ændringer kan være både skræmmende og fascinerende. I dybtgående ændringsprocesser kan vi opleve en kortvarig smerte, men at gå igennem den giver en langsigtet gevinst. Det at have teknikker til at hjælpe mig selv har været essentielt vigtigt i mit eget liv.

En forvandling inde i hvert enkelt menneske er det, der er nødvendigt for at skabe en ændring på makroniveau. Ændringen begynder dybt inde i mennesket. Hvis mange nok mennesker foretager en sådan indre transformation, vil det føre til en holistisk verden i balance, med fred og gode løsninger for alle parter.

Sommerfuglen bliver anset som noget meget specielt og magisk. Menneskets indre forvandlingsprocesser er lige så magiske!

»Jeg har set mennesker ændre det mest utrolige, og jeg har selv erfaret at gå fra et liv med dybe traumer til et liv der er trygt og godt. Noget mere magisk end det skal man lede længe efter. «

Modtag nyheder fra
Unique Mind ESP – DK
direkte i din indboks.

Ved at trykke send samtykker du at Unique Mind ESP – Danmark kan sende dig nyheder og information. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet med et enkelt klik.