Imaginær træning (BevidsthedsTræning) er et lovende værktøj til behandling af fobier, angst og depression. De to første forskningsprojekter er gennemført på raske personer, hvor mennesker med begyndende symptomer på depression var inkluderet i studierne. Det er ikke tidligere forsket på emotionel og kognitiv udvikling når træningen er selv-guidet, sådan de nu har gjort med BevidsthedsTræning.
Teknikkerne kan blandt andet bruges til at arbejde med personlige mål, ændre følelser som ligger bag negative erfaringer, eller for at få bedre relationer til andre mennesker. Teknikkerne kan bruges hjemme i egen stue, uden behov for vejledning fra en terapeut. Teknikkerne kan anvendes til den situation, der er gældende i dit liv her og nu (tematisk tilpasning).
BevidsthedsTræning er vurderet som en effektiv metode for både at håndtere hverdagsopgaver og udfordringer, men også for at kunne ændre ugunstige tankemønstre. Både de store ugunstige, som er et resultat af posttraumatisk stress, men også de små ugunstige, som det at være irriteret på en kollega.
Både dem med depressive symptomer og de »raske« opnåede en forbedring i flere mål på sundhed og livskvalitet. De med depressive symptomer fik mindre depressive symptomer efter kursus. I tillæg oplevede de øget tilfredshed med livet, og de kunne nemmere ændre fokus fra negative til positive følelser (øget emotionel og social forståelse).
De raske opnåede en forbedring af non-verbalt ræsonnement, som er en slags indikator for generel intelligens. Begge grupper opnåede en forbedring i mestringstro, mere positiv tænkning, og en forbedring af mellemmenneskelige relationer. I begge grupper var oplevede ændringer i overensstemmelse med funktionelle ændringer i hjernen.
Nogle af de funktionelle ændringer vi kan nævne er signifikant reduktion i insula cortex, hos dem med begyndende symptomer på depression. Dette kan forklare nogle af årsagerne til, at denne gruppe fik øget emotionel og social forståelse, samt øget tilfredshed med livet. Insula cortex er involveret i regulering af vores følelser. Området behandler både negative og positive følelser.
Insula cortex spiller også en rolle når det gælder vores sensitivitet til andres følelser. Fordi der blev fundet ændringer i både Insula cortex og præfrontal cortex, tilsammen med scoren af øget social forståelse, kan disse funktionelle ændringerne have sammenhæng med deltagernes evne til at ændre fokus fra negative til positive følelser. Med andre ord, de fik større balance mellem følelser og fornuft.
Fordi de med depression symptomer blev bedre efter kurset, er det sandsynligt, at kurset vil have en gunstig effekt også hos dem med angst og fobier.
En vigtig konklusion er, at træningen giver øget selvreguleringsevne, en færdighed, der er afgørende for at håndtere »livet«, i et livsløbsperspektiv.