Tilgivelse er nøglen til et godt liv og derfor vil jeg i dette blogindlæg dele et uddrag fra et kapitel i min bog Ta tak i livet ditt – før noen andre gjør det.
Går vi omkring som tikkende bomber?
Tilgivelse er noget af det vigtigste for at opnå indre fred. Alle bærer vi på bevidste eller ubevidste følelser som vækker had, nag og bitterhed. Du kan tænke dig at disse følelserne er noget der ligger og hober sig op inde i os, til det på en eller anden måde, i en eller anden form, til sidst vil eksplodere. Vi bruger nogle gange udtrykket »at gå omkring som en tikkende bombe«. Tilgivelse er det element der kan frigive de følelser som har ophobet sig, sådan at vi kan få det godt.
Tilgivelse er også noget af det som vækker mest modstand i os, delvis fordi vi har lært at nogle ting er utilgivelige. Vi forstår simpelthen ikke hvorfor vi skal tilgive nogen, som har gjort noget der ikke er godt mod os.
Had og nag må elimineres
Had og kærlighed kan ikke eksistere i et menneske på samme tid, og ønsker vi tilgang til de ressourcer, som er tilknyttet kærlighed og det gode, bliver vi nødt til at eliminere had og det smertefulde. Det gør vi, på en god måde, med tilgivelse.
På vej mod at finde tilbage til den følelse som jeg havde, da jeg var nær døden, forstod jeg hurtigt at jeg måtte bruge mine teknikker til blandt andet tilgivelse. Jeg havde meget had og mange såre følelser i mit liv, som jeg forstod, lå og tæret på mig fra det indre. Men, og der var et stort men, at jeg måtte tilgive nogen der havde påført mig smerte, var en høj tærskel at overstige. For at være helt ærlig, blev jeg meget provokeret når der blev talt om dette tema. Jeg havde virkelig behov for at forstå og bruge tanken om helhed for at komme over provokationen.
Som ung pige blev jeg misbrugt over tid af en læge. Jeg ser for øvrigt ingen grund til at gå mere ind i detaljer om dette. Alle kan forstå, at et sådan overgreb medfører mange og smertefulde sår. Allerede et par år tidligere havde jeg blevet voldtaget af en voksen mand, som også misbrugte sin position til at udnytte mig.
Det handler ikke om skyld
Mange af de følelser jeg kæmpede med, var blandt andet skyldfølelse og et stort selvhad, noget som ikke er uvanlig efter denne type oplevelser. Det opstår alle mulige tanker: »Havde jeg ikke haft nederdel på, så ville det ikke være sket« eller »hvis jeg ikke havde udviklet mig så tidlig, ville det ikke være sket«, og oftest er kritikken sigtet mod alt vi ikke skulle gjort. Jeg var faktisk kun et barn, og så skal det tales om at tilgive voldtægtsmændene? Et barn har jo ikke skyld i dette, men intet her handler om skyld.
Det handler om at jeg havde oplevet det, og for at jeg skulle frigøres fra disse tanker, blev de nødt til at bearbejdes. Jeg kan skrige og råbe og sige, at jeg ikke vil tilgive, eller jeg kan sige: Okay, dette har i femogtyve år fået lov til at ødelægge mit liv. vil jeg lade det fortsætte og ødelægge mit liv yderligere? For det er det jeg gør, ved at lade det styre mig.
Bliver jeg nødt til at tilgive?
»Er jeg nødt til det?«, er der nogen der siger, »Jeg vil ikke tilgive min eksmand, for det fortjener han ikke!« Åh, jo da, siger jeg, alle har fortjent tilgivelse. Hvis vi ikke kan tilgive andre, kommer vi heller aldrig til at tilgive os selv, og vores klode vil aldrig kunne blive et sted fyldt med fred.
PS: Desværre er der mange som misforstår tilgivelse. Det handler i bund og grund om at fritstille sig selv fra selvdestruktion, sådan at vi kan leve videre med indre fred i os selv.
Det er muligt, når vi bare lærer hvordan vi kan gøre det.
– Deborah Borgen
Grundlægger
