I denne blog ønsker jeg at dele lidt fra et kapitel i min bog: Ta tak i livet ditt – før noen andre gjør det. Det er et kapitel om præstationsangst og dens mange ansigter. Et meget vigtigt emne at belyse, og forstå mere af.
Uddrag om præsentationsangst
Præstationsangst er et ord og en følelse som mange kender til. Det er måske ikke så nemt at erkende, men før eller siden, i en eller anden form, møder vi den alle sammen. Ingen af os ønsker at erkende at vi har angst eller frygt for noget, for da føler vi os dårligere end andre. Vi sammenligner os med andre hele tiden, og det er grundlaget til præstationsangsten.
Vi vokser op med sammenligninger. Vi bliver sammenlignet med søskende og andre, på samme alder. Alt dette opbygger sig i det ubevidste, og kommer på en eller anden måde til syne i vores adfærd. Det er interessant at se, hvordan denne præstationsangst til tider kan lamme os så totalt.
Vi ønsker at gøre det bedste vi kan, og vi ønsker at andre skal se, at vi får til det vi arbejder med. Det at præstere handler både om egne forventninger til os selv, og de forventninger vi antager at andre har til os. Hele vores samfund er opbygget på vigtigheden af at præstere. Vi skal være flinke og venlige, og det medfører gerne en negativ konsekvens hvis vi ikke er gode nok. På skolen bliver vi bedømt på om vi er venlige og flinke nok gennem karakterer i både fag og opførsel. Vi frygter de røde stregerne i bogen efter lærerens rettelser, fordi det fortæller os, at vi ikke er flinke nok.
Der lægges et pres på os, lige meget hvor vi er, derhjemme, på skolen eller på arbejde. Vi er bange for bedømmelse. I tillæg ved vi selv, hvordan vi har været med til at grine af andre, når de ikke gør det godt nok, så vi ved, at det samme kan ske med os.
Jeg husker, at jeg virkelig fik taget fat i et endnu dybere lag af min egen præsentationsangst da jeg stod foran et tv-kamera. Alles øjne og forventninger var rettet mod mig. Der var mange tanker der fløj igennem mit hoved den første gang. Får jeg til noget, kan jeg dette, hvad om jeg ødelægger noget, ja, alt muligt mærkelig tankemylder. Da var det godt at kunne gå ind og fjerne et nyt lag af præsentationsangsten, så jeg kunne have fokus på min opgave.
Jeg må jo trække lidt på smilebåndet af mig selv, når jeg tænker tilbage til da jeg havde børn på skolen og vi skulle have fælles forældremøde. Læreren ønsket velkommen og sagde at hver og en skulle præsentere sig, sådan at vi lærte hinanden lidt bedre at kende. Vi behøvede bare at sige vores navn og hvem vi var forælder til. Jeg hørte ingen navne. Jeg bare så læber der bevægede sig og mærket ikke noget andet end mit hjerte, der pulserede hurtigt. Jeg fik næsten »hjertet i halsen«. Så var det min tur, og jeg fik sagt, hvem jeg var moren til. Bagefter var jeg helt udmattet, og i eftertiden fandt jeg mange undskyldninger for at sende faren på møder i skoleregi. Jeg trækker på smilebåndet, fordi jeg i dag kan tale alle steder, lige meget hvor og hvornår, og ganske så længe, hvis jeg får anledning.
Vi har et samfund, som på alle måder lægger op til at præstere. Vi har tilmed tv-programmer som for eksempel 4-stjerners middag, hvor man får terningkast, afhængigt af hvor flink man opfattes af at være af andre. Vi får tilmed terningkast efter hvordan andre opfatter at vi klæder os. Vi sammenlignes konstant. Er det da så mærkeligt at vi har præsentationsangst?
For at håndtere dette pres og stress, tyder vi til forskellige midler for at slappe af, man tager sig en drink eller en pille. Som vi ved, skaber det store ødelæggelser på mange plan.
Vi lærer også meget tidligt at sætte på os »masker« i forskellige sammenhænger for at håndtere alt presset. Du har ægtefælde-masken, ven-masken, job-masken og så videre. Dette gøres selvfølgeligt på et ubevidst plan. Vi bærer forskellige masker og kommer længere og længere væk fra den vi egentlig er.
Hvid du bare var dig selv, uden de forskellige masker på, ville ikke præsentationsangsten være et tema. Du ville uanset have været det bedste du kan være, og vidst, at det var godt nok. Du kan ikke sammenligne dig med andre, og det skal du ikke heller. Du er den du er, og du er unik!
Du har dine evner og talenter som skal bruges. Du har dine opgaver, og ingen andre kan erstatte lige præcis dig. Nogle gange deler jeg mit indre billede på verden som et puslespil, for at minde mennesker på den værdi, vi har. Om du er konge eller hjemløs – alle brikker i puslespillet må være på plads, for at puslespillet skal være komplet.
Vi oplever præsentationsangst i forskellige settings. Det er altid en smertefuld følelse, som er vigtigt at tage på alvor, så vi faktisk kan fjerne den og få det bedre, og være fri for at bruge »hvide« løgner.
I tillæg til dette uddrag, vil jeg gerne give dig et tips til en øvelse, der kan hjælpe.
Øvelse:
Sæt dig ned, luk øjnene og tag et par dybe åndedrag. Mærk at du slapper af. Når du er afslappet, tænker du dig, at den del af dig, som har præstationsangst, står lige fremfor dig.
Nu kan du tale med den del, og gøre ham/hende mere tryg ved en inspirerende og støttende samtale. Et lille ekstra fif: Når du har talt færdigt, kan du tænke dig at du placerer dig selv inde i dit hjerte, og mærker på en god følelse. Når »godfølelsen« er der, kan du åbne øjnene og fortsætte dagen. (Har du deltaget på kursus, bruger du Det Kreative Hjørne og tager en lille peptalk.)»
Ved at hver dag prioritere nogle minutter til øvelsen, vil du have investeret i en fremtid med mindre pres.
– Deborah Borgen
Grundlægger