Hvert eneste år er jeg er lige engageret når det nærmer sig 10. oktober. Da er det verdensdagen for mental sundhed, der det skal fokuseres på forskellige emner, for at skabe større bevidsthed omkring mental sundhed.
Vi er optaget af at have åbenhed og oplysningskampagner, om mental sundhed, og det er godt. Vore mentale sundhed har ikke blevet bedre, snarere det modsatte. Selvmordstatistikken har for eksempel ikke gået væsentlig ned fordi vi bruger én dag i året på at sætte fokus på mental sundhed, ej heller medicinering. Det vi virkelig har brug for, er at have oplysningskampagner om hvordan vi faktisk kan bruge egne ressourcer, til at tage fat i egen mental sundhed, sådan at vi kan formå at håndtere de forandringer, som livet giver os. Vi må lære hvordan vi får den faktiske ændring, og ikke bare tale om det.
For at få en ændring, må vi gøre en ændring! Nu er det på tide at vi sætter fokus langt dybere, end på ydre ændringer.
For mere end tredive år siden ramte jeg selv muren. Opsamlede smertefulde oplevelser som ikke var bearbejdet eller taget fat i, fordi jeg ikke havde lært noget om hvordan. Følelsesmæssig fortvivlelse og det at ikke kunne se nogle løsninger, fører til desperation. Jeg bad om det offentlig om hjælp, men blev sendt hjem igen. I min desperation efter hjælp, satte jeg mig ned og nægtede at forlade psykiatrisk afdeling, indtil jeg blev indlagt. Jeg blev indlagt og sendt hjem efter en uge, med en epikrise hvor der stod, at de ikke havde noget at bidrage med, for jeg havde en stor forståelse for egen situation.
Jeg blev tilbudt tabletter og psykolog. Efter ét møde med psykologen, forstod jeg, at tilbuddet han gav, ikke var et tilbud for mig. Jeg skulle sidde at tale om det jeg ville, men han gav mig ingen feedback. Det jeg havde brug for, var en som kunne give råd om hvad jeg kunne gøre, og nogen teknikker jeg kunne tage i brug, og ikke sidde og fortælle om smertefulde minder og hændelser, som jeg havde været igennem. Tabletter var heller ikke løsningen, da de bare var symptombehandling og ikke gjorde noget med de faktiske årsager. Følelserne blev egentlig bare undertrygt, men ikke bearbejdet. Vejen til selvmord var lige kort som tidligere, og desperationen lige så stor.
På overfladen var jeg en vellykket person, med en god økonomiuddannelse og et familieliv med små barn. Og det var lige præcis børnene, der holdt mig fast. I denne periode havde jeg en nær-død oplevelse, som skulle ændre mit livssyn for altid, men også være den hændelse, som gav mig kraft og mod til, at søge nye måder, at gøre ting på.
Det tog mig mange år med egen udvikling og forskning af principper, der lå i de forskellige teorier i videnskaben, før jeg endelig kunne forstå, hvordan jeg kunne bruge allerede eksisterende ressourcer i mig selv, til at håndtere følelser jeg havde. Al min tid gik til at udvikle teknikker som kunne hjælpe mig til en god mental sundhed, og i dag bruger jeg mit liv på at dele teknikkerne og principperne jeg så undervejs.
Selv om du tænker at den mentale sundhed ikke er vigtig for dig, fordi du nu har det meget godt, så vil vi alle, på et eller andet tidspunk møde livets udfordringer. Det kan være skifte af job, samlivsændringer, sygdom/død i familie, eller andre krævende ændringer. Da vil situationer kunne blive overvældende, fordi underliggende ting, vi ikke har tænkt på, eller skubbet væk, blive trigget og kommer til overfladen.
En af de grunde til at jeg bliver så engageret i dette emne er, fordi vi i vores udvikling og kundskab om mennesket, ikke har kommet så meget langt de sidste tredive år. Og nu ved jeg, at mange vil reagere, men inden du reagerer så kig på resultaterne vi ser i samfundet. Flere og flere unge mennesker har det svært, og bliver sat på lykkepiller eller sendt til psykolog. Nogle mennesker kan fortælle mig, at de »kobler af« med alkohol efter en stressende dag, og at det har endt med misbrug. Havde vi bare lært at stille spørgsmål om hvad vi »kobler af« fra, og i tillæg haft teknikker, til at gøre noget med årsagen. Det kan vi gøre i dag. Vi kan lære at håndtere stress og pres i hverdagen.
I min iver efter at dele teknikkerne, der hjalp mig til varige ændringer og god mental sundhed, bad jeg Statsministeren om et møde. Jeg fik ikke det, men jeg fik 15 minutter med en statssekretær. Jeg drog til Oslo med foreløbig dokumentation på forskningen som er gjort, og med mere en 300 referencer fra mennesker, som også have gjort store ændringer i sit liv, ved hjælp af DB-System®. Jeg ville i det mindste sørge for at informere om at der findes nyudviklede måder at træne hjernen på, der hjælper os til at håndtere frygt og angst, på en ny måde.
Som jeg nævnte indledningsvis, er det godt med åbenhed og at sætte fokus på vores mentale sundhed, men nu må vi gøre noget mere end at tale om det. Vi må være villige til at tilegne os ny kundskab om hjernen og dens måde at fungere på, sådan at vi ikke går i de samme »spor« igen og igen. Ved hjælp af hjernetræning kan vi ændre gamle spor, som vil hjælpe os til en anden adfærd, i vores hverdag. Nogle sidder endnu i gammel kundskab, og siger at vi ikke an ændre på ting der har været, og det er helt korrekt. Det vi ændrer, er følelserne omkring det som har været, og hvordan vi ser på det. Sådan kunne jeg ændre mit traumatiske liv, og ikke blive et offer eller en del af statistikken.
– Deborah Borgen
Grundlægger
