Jeg har altid søgt efter en forståelse af hvad som styrer vores handlinger og vores adfærd, og hvad som gør os til den vi er som menneske. I denne tid sætter jeg ekstra stor pris på, at jeg kan forstå, hvordan mennesker reagerer og egoismen vi ser, i en stor krisesituation. Tidligere ville jeg have reageret kraftigere, og helt sikkert kommet med nogle kraftige udtalelser om idiotisk opførsel. Og helt klart mere egoistisk, og ikke en tanke om at arbejde sammen som et fællesskab.
Forståelse, har stor betydning for vores udvikling og for vores samarbejd for et stærkere og bedre fællesskab. Forståelse påvirker vores tålmodighed, respekt og accept af hinanden. Og med forståelse vil vi kunne kommunikere sammen på et andet niveau, og løfte hinanden igennem udfordrende situationer, i stedet for at være fordømmende og selvgode.
Hvad er det som får os til at gøre, det vi gør?
At det var min hjerne, der styrede det hele, var langtfra min forståelse og min kundskab, da jeg voksede op. I dag ved vi rigtig meget mere om hjernen, og hvad en faktisk gør.
Hjernen indeholder milliarder af nerveceller, som gennem et avanceret samspil, styrer tanker, følelser, adfærd og bevægelser, og behandler alle impulser, der modtages. Alt vi lærer fra vi er små, bliver automatiseret og gemmes i hjernens netværk. Som voksen tænker vi ikke længere over det vi har lært – vi går på det vi kalder en autopilot.
I dag ved vi, at hjernen er konstant i udvikling, og at den ikke stopper op, sådan vi tidligere har troet. Det kunne jeg meget tydelig se, da min mor fik slag. Hun mistet taleevnen og førligheden i den ene side af kroppen. Siden hjernen kan lave nye neurale baner ved træning, kunne hun den gang blive fuldt restitueret.
Hjernen har et netværk
For at forstå vores handling og vores adfærd, og hvad som er grundlaget for en autopilot, bliver vi også nødt til at se på hvordan hjernen behandler information. Tænk dig, at enhver neural bane har et tilhørende minde. På et minde er der lagret en følelse. En følelse bliver til tanker vi tænker, ordene vi siger og handlinger vi gør, og er til sidst et grundlag for vores afgørelser.
Når vi lærer noget nyt, og har gode oplevelser og følelser tilknyttet til indlæringen, vil det skabe en autopilot, hvor vi bare gør det. Hvis derimod oplevelsen og følelsen ikke er god, vil vi på autopilot undvige at gøre det, altså vi vil undgå et ubehag.
Frygt for elevator
I mit liv har jeg haft mange forskellige ting, som jeg har undgået, uden bevidst at tænke, at jeg har været bange eller haft et ubehag. Jeg har bare holdt mig væk, eller undveget at gøre det. For eksempel, så kom der aldrig på tale for mig at tage elevator, jeg bare tog trapperne. Hvis jeg af og til blev nødt til at tage elevatoren, så blev jeg ganske negativ og anmassende, og ikke hyggelig at være i elevatoren med.
Kort fortalt, så var det dårligt minde på en indlæring, fra da jeg var lille, som ledet til min ubevidste opførsel som voksen. Når jeg kunne få en forståelse, af hjernens måde at arkivere på, og tilgang til at gøre ændringer, så kunne jeg både tage elevator og opføre mig hyggelig.
Dette gælder al indlæring, og det er det som gør det interessant, at lære om hvordan hjernen behandler informationen, den har. Hvad tænker jeg, hvad siger jeg, og hvad gør jeg, bevidst og ubevidst (autopilot).
Og det gælder os alle – hjernen har de samme mekanismer. Dette vil være med til at skabe en større forståelse af hvordan vi kan reagere forskelligt i ulige situationer – vi har lært og indøvet forskellig læring.
Tips til hvad vi kan gøre
- Vi kan være bevidst på, at når folk tror på, mener noget andet, eller har en anden adfærd end os selv, så kan vi minde os selv på, hvordan vi fungerer. Denne bevidstgørelse er vigtig for at, vi mest muligt undgår at gå ind i unødige følelsesmæssige reaktioner. Det bare tapper os for energi og tager os væk fra en sindsro, som må til, for at håndtere udfordrende situationer.
- Timeout. Skulle vi alligevel opleve at blive irriteret eller forarget og alarmcentralen slår sig til, må vi passe på at få slukket for den igen. Det er ingen god tilstand at være i, og ingen vindere. Stress bliver slået til og immunforsvaret sænkes. Træk vejret dybt og gå væk fra situationen. Tænk på noget du kan lide at gøre, eller en god oplevelse. Hold fast i tankerne til alarmen er slået fra.
- Afspændingsøvelsen. Som en hjælp til at resette og roe ned, kan en afspændingsøvelse være til stor hjælp. Denne øvelse giver god restitution for kroppen, og resetter hjernen til en naturlig rolig tilstand. Den hjælper os til at stresse ned og giver ro i tankerne. Download den gratis her.
Disse tipsene bruger jeg selv dagligt. Jeg har øvet så meget på det, at det at gøre det er blevet automatiseret. Jeg må indrømme, at det er meget mere behageligt at have den autopilot jeg har nu, end den gamle jeg havde. Det er godt at kunne forholde sig roligt i situationer som ellers ville været meget udfordrende og krævende.
Fremtidens løsninger
Vi må i større grad lære os en øget selvregulering. En større balance mellem følelser og fornuft, har stor betydning for hvordan vi håndterer små og store udfordringer og opgaver i hverdagen.
Virksomheder bliver nødt til at prioritere at styrke sine ansatte, og give værktøj og træning, for netop det at kunne håndtere nye og krævende udfordringer. I dag findes der mere forskning på hjernen og nye metoder at tage i brug. Vi må bare være villige til at tage indover os ny kundskab, og gå ind på et niveau i os selv for at skabe ny forståelse.
Vi har et ekstra »gear«
Alle har vi en modstandskraft (resillience), som vi kan hente frem og tage i brug for at komme igennem krævende situationer. Den har hjulpet mig specielt igennem de tre sidste årene, hvor jeg har formået at komme igennem ting, jeg ikke havde troet. Vi ser det i vores samfund nu – vi har alle et ekstra »gear« at sætte ind.
Lad os gøre et fælles løft og arbejde sammen. Ikke bare på det ydre plan, men også gennem vores holdninger og vores forståelse. Det er mange som ikke ved, at de har kraften til at ændre. Ved at styrke selvindsigt og egenværd, styrkes også evnen til at bidrage til fællesskabet og fremtiden.
Du og jeg kan ændre samfundet.
Vi kan gøre det nu.
– Deborah Borgen
Grundlægger
