Et af mine mål er at få mennesker til at se deres egen styrke, så de gennem det kan træffe gode valg for eget liv. For at se vores styrke bliver vi også nødt til at se på nogle af vores begrænsninger, og flokdyr viser sig at være en af dem.
Da jeg studerede vores biologiske begrænsninger, blev det faktum, at vi er flokdyr, en stor opvågning for mig. At være flokdyr er noget, vi har til fælles med flere andre arter, selvom vi skiller os ud ved vores sociale kompetence og afhængighed.
Måske ser vi ikke os selv som dyr, men alligevel er vi præget af flokken.
Meget mere, end jeg forstod, havde jeg fulgt andre, hvad andre syntes, tænkte og gjorde, og gennem det forsøgt at tilfredsstille flokken for at føle mig som en del af et fællesskab. Og det er lige præcis det. Vi har alle et grundlæggende behov for at føle os som en del af noget.
Lad os se nærmere på, hvad det vil sige at være flokdyr, og hvordan det kan føre til begrænsninger, der ligger ubevidst og stopper vores muligheder.
Familie – vores første flok
Vi er afhængige af hinanden fra den dag, vi bliver født. Vi har brug for nærhed, næring og sociale stimuli.
Den første flokken er det vi kender som familie. Den kan være meget forskelligt, alt efter hvor i verden vi er født. Den kan være stor eller lille, og vi vokser op og lærer om os selv, andre og verden.
En familie skal skabe trygge rammer, vi skal blive set og forstået, udover det jeg nævnte med nærhed, næring og sociale stimuli. Og ikke mindst, vi har behov for at blive accepteret og bekræftet.
Alt dette er med til at påvirke vores adfærd som voksen og vil være den grundlæggende indlæring, vi har med os.
Vores individuelle flok – vores venner
Med tiden skaber vi vores individuelle flok blandt venner. I børnehaven, i skolen og i vores arbejdsliv. Vi har et behov for et tilhørsforhold og fællesskab – at være en del af en flok.
Vi husker alle, hvor vigtigt det var at blive accepteret i en flok, og at få lov til at være som de andre. Både i udseende og adfærd. Hver flok studerede de andre for at se, om de passede ind eller ej, eller om vi kunne lide dem eller ej.
Ingen ønskede at blive stående udenfor, og vi forsøgte alt, hvad vi kunne, for at passe ind og blive accepteret. Og alligevel blive nogle stående udenfor.
Vi bliver mobbet eller vi mobber, baseret på vores indlæringer og hvad vi selv har hørt andre fortælle. Udenforskab er som bekendt både ensomt og smertefuldt.
Den flok, vi ser op til, bliver en begrænsning, for vores potentiale.
Hvad sker? – Mekanismerne, der styrer
Der er altid nogen, der leder en flok, hvilket er en stor misforståelse. Vi følger efter, selvom vi bliver ledet på »vilde veje«. Vi mister os selv og bliver ledet væk fra vores egne værdier og den vi egentlig er.
Jeg minder om vores naturlige læring, hvor vi observerer, hvad andre gør, siger og deres holdninger. Vi sammenligner os altså med andre.
Fordi vi har lært forskellige ting og er forskellige, kan vi aldrig gøre det præcis som de andre. Vi bliver nødt til at finde vores egen måde at gøre tingene på, og acceptere, at vi er forskellige, og at det er noget som er fantastisk. I stedet bliver dette en af de største udfordringer og begrænsninger, vi har med os.
Vi sammenligner os selv med de andre, og fordi behovet for at være en del af flokken ligger til grund, vil vi aldrig føle, at vi er gode nok, dygtige nok eller strækker til, som de andre gør. Vi lærer og øver os på negativ selvsnak – helt uden at forstå.
Processerne sker automatisk – vi går på autopilot. Den indre kritiker bliver til en sandhed, og der skabes en ond cirkel, der skaber forskellig adfærd.
Jeg har selv oplevet både præstationsangst, social angst og meget mere, fordi jeg tænkte, at jeg skulle være som andre. Ingen skal jo skille sig ud, for så kommer det, der også er en naturlig indlæring i vores samfund; nemlig Janteloven.
Ikke gå ud af flokken og tro, du er anderledes!
Desværre er der mange, der bevidst og ubevidst kæmper med netop dette.
Hvad skal vi så gøre som flokdyr?
Ja – vi skal støtte, hjælpe og løfte hinanden i fællesskabet.
Jeg plejer at sige, at sammen er vi dynamit og kan sprænge begrænsninger, der stopper os fra et bedre liv og en mere fredelig verden.
Jeg så et enormt potentiale, som vi alle kan få tilgang til i os selv, hvis bare vi formår at komme forbi vores egne begrænsninger.
Vi er alle unikke i en flok, og sammen kan vi skabe bedre løsninger, når alle og enhver udnytter deres fulde potentiale.
