Skal vi udvikle os, må vi vove at være nysgerrige og undrende. Hvorfor siger jeg vove? Jo, fordi uden at vi har tænk over det, eller vil erkende det, kan der jo dukke ny indsigt op, der er ukendt. Det ukendte kan ofte gøre os usikre, og nemmeste modstands vej automatiseres; vi lader være.
Kommunikation
I årenes løb er der blevet til mange processer der har handlet om kommunikation. De fortsætter, fordi jeg ønsker at være i en kontinuerlig udvikling. Kommunikation mellem mennesker er et af de største og mest komplekse temaer. Jeg tror at det er vor tids største udfordring, at løse. Hvis vi ser på sammenhængene af indre og ydre processer, i lyset af hjernen funktion, er det alligevel enklere end vi har troet.
Jeg har altid synes at det har været fascinerende at se på disse processer, og hvad der sker. Mere og mere fascinerende jo dybere ind i forståelsen jeg kommer. Udfordringerne ligger i, at vi alle har forskellige referencerammer, som igen er baseret på hvad vi har lært, fra vi er små.
På automatik
Tænk dig at hjernen skaber spor af lærdomme. Disse bliver automatiseret, altså en ubevidst adfærd. Når nogen fortæller dig noget, vil hjernen søge i arkivet. Finder den ikke et match, vil den hente frem noget der ligner. Hvis hjernen ikke finder noget der ligner, kan vi ubevidste begynde at går i forsvar af vores oplæring, og de sandheder vi har. Vi må begynde at bevæge os uden for hjernens referenceramme, og vi vil jo alle have ret.
Vores følelser bliver involveret, og når vi sidder i en følelse, mister vi evnen til rationel tænkning. Det er som om vores »sunde fornuft« forlader os, og al lærdom om god opførsel forsvinder. I tillæg begynder vi at rationalisere vores følelser med gamle spor, som hjernen henter frem. Vi begynder at pege ud, og finde fejl hos den vi er i samtaler med. Han/hun er jo… eller siger ….
Dette bliver det ikke udvikling af, og det er dette som desværre foregår i vores kommunikation. Alle har vi spor, som hjernen følger på automatik.
En ny kommunikation
I mit arbejde med at få mennesker til at tænke i nye baner, er det vigtigt at være klar over hvad der sker i kommunikation. I en indlæringsfase forsøger jeg at formidle ting på forskellige måder, fordi jeg ved, at alle jeg møder, har forskellige spor. Samtidig ved jeg af erfaring, at uanset hvad jeg siger, og på hvilken måde jeg fortæller nye ting på, vil andre altid tolke det jeg siger, ud i fra egen referenceramme. Du har måske oplevet at være i samtaler som der og da virker låst eller vanskelig, eller måske nogen har dømt dig, fordi de har andre referencer og tolkninger end dig?
Skal vi skabe en ny kommunikation, og finde nye løsninger i fællesskab, må vi være åben og villige for nye måder at se ting på. Vi må gå udenfor den referenceramme, som hjernen har fået – den gør nemlig det vi beder den om.
– Deborah Borgen
Grundlægger
